Irma har øko-succes i Kina
– Det har været en kæmpesucces. Salget gik meget hurtigere, end vi havde drømt om.
Det skriver Dansk Handelsblad.
Coop, der ejer Irma, indgik i september sidste år en aftale med nethandelsplatformen Kaola/Netease, der er en af de største onlineplatforme i Kina. Aftalen går på, at Irma skal sælge kædens egne produkter, som markedsføres ved brug af den kendte Irma-pige. Salget til de kinesiske forbrugere er blevet en succes, der langt overstiger forventningerne, siger kædedirektør Søren Steffensen.
– Det har været en kæmpesucces. Salget gik meget hurtigere, end vi havde drømt om, siger han. Ifølge Søren Steffensen skal salget af Irma-varer uden for Irmas egne butikker, dvs. gennem andre Coop-butikker og udenlandsk salg, i løbet af fem år op på omkring 100 mio. kr.
I første omgang fik Irma skibet en større sending varer af sted, som blev solgt hurtigere end forventet. Kæden havde dog endnu ikke fået etableret en fast forbindelse til den kinesiske partner, så der kunne blive sendt Irma-varer i en jævn strøm. Det arbejder Irma nu på at etablere.
Læs mere hos Dansk Handelsblad ( kræver abonnement).